Svampetur 2022

Årets svampetur, som Naturhistorisk Forening for Nordsjælland lavede fælles med DN Hillerød søndag 25. september blev ledet af Rikke Macholm, som på kyndig vis startede turen med en kort indføring i svampenes morfologi og forskellen på svampe med lameller og rørhatte for de ca 65 deltagere.

Mødestedet var fra Enghavehus kl. 13. Der var ikke så mange spisesvampe i år på grund af den lange tørre sommer, og for at være sikker på at ingen fik helbredsproblemer, gennemgik Rikke samtlige kurve, så kun de sikre spisesvampe kom med hjem til gryderne.

Dagens bedste fund gjorde et af børnene:  Et flot gevir fra en 3-årig dåhjort – en såkaldt halvskuffel.

Tiltrængt kaffepause